Vælg slidstærke vinylfliser eller vinylplanker
Et LVT-gulv er et slidstærkt vinylgulv i enten fliser eller planker. Det kaldes også for et designgulv og er et populært valg i mange både private hjem og erhvervslokaler. Hos Dybmose Gulvmontage har vi 30 års erfaring inden for forskellige former for gulvbelægning, som vi udfører for både private boligejere og erhvervskunder.
Vi holder selv til i Vissenbjerg, hvorfra vi blandt andet ofte kører ud til kunder i lokalområdet, Odense, Middelfart og omegn, som ønsker at få lagt et LVT-gulv.
Der er mange gode grunde til at investere i et LVT-gulv
Når du vælger et LVT-gulv, får du et bredt udvalg af forskellige farver, mønstre og stilarter, som du kan vælge imellem, så du kan få lige netop det gulv, som du kunne tænke dig, og som passer til din indretning. Derudover får du et fugtbestandigt gulv, der er særdeles velegnet i husets køkken, og samtidig har et LVT-gulv en meget stor modstandsdygtighed over for både ridser og pletter. Det har således en lang holdbarhed og er let at vedligeholde.